Hvad betyder advokatforbehold i en købsaftale?
Et advokatforbehold bliver skrevet ind i en købsaftale for at sikre, at enten køber eller sælger har mulighed for at trække sig fra handlen, hvis deres advokat ikke godkender aftalen. Når der er skrevet et advokatforbehold ind i en købsaftale, kan bolighandlen annulleres til trods for at aftalen er underskrevet. Det vil sige, at man som køber og sælger kan komme uden om den lovbestemte fortrydelsesret. Det er en stor fordel, da det koster 1 procent af købesummen at benytte fortrydelsesretten. Et advokatforbehold giver således både køber og sælger mulighed for at rådslå sig med sin advokat, før en handel kan regnes som afsluttet. Forbeholdet giver dermed en tryghed for både køber og sælger.
Hvor lang fortrydelsesret har man ved huskøb?
Hvis man køber en beboelsesejendom, har man ifølge loven om forbrugerbeskyttelse ret til at fortryde købet. Det skal dog ske i løbet af de første seks hverdage gældende fra den dag, købsaftalen underskrives. Lørdag regnes i denne sammenhæng ikke for en hverdag, hvilket betyder, at køber altid har en weekend til rådighed.
Når en køber vil gøre brug af fortrydelsesretten, skal det ske skriftligt til enten sælger eller til den ejendomsmægler eller anden repræsentant, som sælger benytter. Det er ikke et krav, at sælger eller sælgers repræsentant er klar over købers fortrydelse, inden fristen udløber, så længe de skriftligt er orienteret om det.
Der er imidlertid en pris for at fortryde en bolighandel. Køber skal nemlig betale sælger 1 procent af købesummen og det skal også gøres, inden fristen på de seks hverdage er udløbet. Sker det ikke vil køber være bundet af sin underskrift på købsaftalen. Har køber allerede nået at betale sælger mere end 1 procent af købesummen, inden fortrydelsesretten benyttes, modregnes beløbet ved tilbagebetalingen.
Hvor længe gælder en tilstandsrapport?
I en tilstandsrapport beskrives en ejendoms fysiske tilstand. Som køber kan man dermed se, hvilke synlige fejl eller mangler ejendommen har, inden man køber den. Tilstandsrapporten er kun gyldig, hvis den er udarbejdet af en byggesagkyndig, som Erhvervs- og byggestyrelsen har godkendt og den må ikke være mere end 6 måneder gammel, når køberen får den i hånden.
I rapporten benyttes en særlig skala, der inddeler de undersøgte dele i mere eller mindre alvorlige kategorier. På den måde kan køber se, om der er mangler og fejl ved ejendommen, som er så kritiske, at de skal udbedres med det samme samt hvilke mangler, der ligger i den mindre betydningsfulde ende og godt kan vente lidt.
En tilstandsrapport er ikke lovpligtig. Men da man ikke kan tegne en ejerskifteforsikring uden en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, vælger langt de fleste boligsælgere, at få rapporten udarbejdet. Når der tegnes en ejerskifteforsikring kan sælgeren i udgangspunktet ikke stilles til ansvar for de skjulte fejl og mangler, der ikke er med i rapporten, men eventuelt viser sig senere hen.
Er en elinstallationsrapport lovpligtig?
Hvis man gerne vil tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med et boligsalg er det nødvendigt at få udarbejdet en elinstallationsrapport, men den er ikke lovpligtig ved salg af en ejendom. For at være gyldig skal rapporten laves af en elinstallatør med autorisation. Den autoriserede elinstallatør går gennem boligens elinstallationer og vurderer deres tilstand og tjekker, om de er lovlige. Elinstallatøren foretager en overvejende visuel gennemgang dog med stikprøver på udvalgte steder. Det kan for eksempel være ved lampeudtag, spots og stikkontakter. Elinstallatøren tjekker også fejlstrømsrelæet og el-tavlen. Det er de gældende regler på området, på tidspunktet for undersøgelsen, der afgør, om installationerne vurderes lovlige eller ulovlige. I rapporten får de undersøgte installationer en placering på en skala, som viser, om der er tale om en alvorlig fejl eller mangel, som skal ændres med det samme, eller om der er tale om mindre alvorlige mangler, som kan udbedres hen ad vejen. En elinstallationsrapport er gyldig i et år fra udarbejdelsesdatoen.
Hvad er energimærkning?
Ved et ejendomssalg skal der udarbejdes en energimærkning. Mærkningens formål er at skabe et overblik over forbruget af energi i boligen. Det gør det let for en interesseret køber at se hvilke udgifter, der kan forventes energimæssigt. Der er imidlertid to forskellige dele i en energimærkning. Den ene viser ejendommens aktuelle energiforbrug. Den anden kommer med forslag til energiforbedringer. I rapporten er der udarbejdet beregninger, der viser besparelserne, hvis køberne vælger at gennemføre forbedringerne. En energimærkning viser et beregnet forbrug og tager ikke udgangspunkt i tidligere ejeres præferencer mv. Dermed får man et mere præcist sammenligningsgrundlag på tværs af forskellige ejendommes energiforbrug.
Drejer det sig om et hussalg, er ejeren ansvarlig for at få energimærket i hus. Drejer det sig om en lejlighed, er det ejerforeningen eller andelsforeningen, der har ansvaret. Energimærkningen bliver udført af en godkendt energikonsulent, der gennemgår boligens vinduer, døre, isolering og varmesystem. Et energimærke kan være gyldigt mellem 5 og 10 år alt efter udarbejdelsestidspunktet.
Hvad dækker en ejerskifteforsikring?
Når køber tegner en ejerskifteforsikring, er det en forsikring mod de skjulte fejl eller mangler, som kan være tilstede i bygningen allerede inden salget. Viser en mangel sig efter, at køber har overtaget boligen, er det således ikke sælgeren, der skal stilles til ansvar for manglen. I stedet skal der rettes henvendelse til det forsikringsselskab, som ejerskifteforsikringen er tegnet hos. Man kan dog kun tegne en ejerskifteforsikring, hvis man som sælger har fået udarbejdet en tilstandsrapport og el-rapport forinden. Det er nemlig de fejl eller mangler, som ikke omtales i tilstandsrapporten, der dækkes af ejerskifteforsikringen.
Sælger kan via udarbejdelsen af tilstandsrapporten og indhentning af tilbud på ejerskifteforsikring – samt ved at betale halvparten af forsikringen – slippe for det ellers lovpligtige ti-årige mangelansvar, der følger med et boligsalg.
Så længe sælger foreslår en ejerskifteforsikring, er det op til køber, om det skal være netop den forsikring, eller om køber selv ønsker at finde en anden. Sælger og køber deles om udgiften til ejerskifteforsikringen. Sælger skal dog kun betale det beløb, der svarer til halvdelen af den forsikring, som sælger selv foreslog.
Skødeskrivning og tinglysning
Når et skøde overdrages fra sælger til køber, overdrages ejendomsretten til boligen sammen med skødet. I et skøde står der blandt andet, hvor ejendommen ligger, hvornår den blev overtaget og hvor meget den kostede. Tillige står navnene på både sælger og køber i dokumentet.
Et skøde skal tinglyses for at være gyldigt. Det sker både for at registrere overdragelsen af ejendommen officielt og for at gøre ejerskiftet offentligt kendt. Tinglysningen sikrer køber i tilfælde af, at sælger kunne finde på at svindle. For eksempel ved optagelse af lån i ejendommen eller ved at forsøge at sælge ejendommen igen.
Hvis købsaftalen mellem sælger og køber indeholder betingelser, som ikke er opfyldt, når skødet skal udarbejdes, kan skødet udfærdiges som et betinget skøde. Når betingelserne opfyldes kan skødet blive endeligt tinglyst. Find mere information om skødeskrivning på denne side.
Hvad skal med i en refusionsopgørelse?
Når man laver en refusionsopgørelse, er det en opgørelse over, hvad sælger har haft af forbrug i forhold til, hvad sælger har betalt aconto til for eksempel vand, varme og el. Opgørelsen foregår ved, at ejendommens målere aflæses på overtagelsesdagen. Ofte mødes køber og sælger og aflæser målerne sammen. Det fremgår af købsaftalen, hvem der udarbejder selve refusionsopgørelsen. Opgørelsen betyder, at både sælger og køber ikke betaler for mere end sit eget forbrug. Sælger kan enten få penge tilbage eller kan være nødsaget til at indbetale penge til køber.
Hvad er en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst er møntet på personer, der ejer fast ejendom sammen uden at være gift. Formålet med overenskomsten er at komme en eventuel konflikt imellem parterne i forkøbet. I samejeoverenskomsten aftaler man nemlig, hvordan man skal agere i en eventuel konfliktsituation. Indholdet i en samejeoverenskomst kan dreje sig om den konkrete brug af boligen, hvordan de løbende udgifter i forbindelse med ejendommen og vedligeholdelsen af den fordeles. Der kan stå beskrevet hvad, der skal ske, hvis den ene part vil sælge sin andel af ejendommen, eller hvordan salgsprovenuet fordeles, hvis ejendommen sælges i enighed osv. Det er en rigtig god ide at få alle de mulige scenarier med i overenskomsten – mens man er gode venner. Det hjælper, hvis der skulle opstå uenighed mellem parterne senere hen. Samejeoverenskomsten er altså en regulering af de økonomiske og praktiske forhold vedrørende en bolig ejet af flere parter.
Testamente ifm. boligkøb
Når man køber en bolig sammen, er det en rigtig god ide at overveje at oprette et testamente. Især hvis man ikke er gift, skal man være opmærksom på, at man ikke arver hinanden i det tilfælde, at den ene går bort. Det gælder uanset, hvor mange år man har boet sammen, og om man har fælles børn. Det kan naturligvis få rigtig store konsekvenser både for økonomien og personligt, hvis huset skal sælges for at udbetale afdødes arv til børn eller forældre mv. Når man ikke er gift, har man derfor mulighed for at få oprettet et såkaldt udvidet samlevertestamente, der sikrer den efterlevende. Som gift kan man dog også til tider have fordel af at oprette et testamente. Når man opretter et testamente har man nemlig mulighed for at råde over, hvordan hele ¾ af ens arv fordeles. Uden et testamente vil den halve arv gå til børn og den anden halvdel til ægtefællen. Man kan også i et testamente gøre arven til særeje, så for eksempel svigerbørn ikke får del i arven, hvis de senere bliver skilt fra afdødes børn.
